Handelsbetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle leverancer fra Michaels Jagt & Fiskeris webshop, såfremt der ikke er andre skriftlige aftaler mellem køber og Michaels Jagt & Fiskeri A/S.
Virksomhedsoplysninger
- Navn: Michaels Jagt & Fiskeri A/S
- CVR-nr: 27231659
- Etableret: 1983
- Adresse: Porthusvej 127, 5700 Svendborg
- E-mail: info@michaelsjagt.dk
Bestilling
På michaelsjagt.dk kan du kun bestille varer, der er tilgængelige på vores website. Der tages forbehold for udsolgte varer, mangelfuld levering fra leverandører samt pris- og tastefejl. Vi er ikke forpligtet til at indgå en aftale om levering af varer eller serviceydelser, alene fordi en vare er bestilt på webshoppen. Vi forbeholder os retten til at afvise ordrer under henvisning til aftalefriheden jf. dansk lovgivning. I så fald vil vi hurtigst muligt meddele dette skriftligt pr. mail.
Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os på info@michaelsjagt.dk.
Betaling
I vores webshop kan du betale med følgende betalingsmidler:
- Dankort / Visa Dankort
- Visa Electron
- Mastercard
- MobilePay
Der opkræves ikke kortgebyrer. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.
Beskyttelse og reservationer: Ved eventuel bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Nogle banker reserverer beløbet på dit kort ved bestilling. Dette håndteres ikke af Michaels Jagt & Fiskeri A/S. Denne reservation kan i visse tilfælde figurere på din konto, efter vi har annulleret købet i vores betalingssystem. Vent venligst et par dage, eller kontakt din bank, hvis reservationen ikke ophæves.
Fragt og levering
Bestillinger ekspederes og afsendes som hovedregel inden for 1-3 arbejdsdage, såfremt alle varer befinder sig på vores webshop-lager. Forsendelserne håndteres som hovedregel af GLS.
- Standardfragt (Alm. pakker): 49,- kr. i Danmark.
- Fri fragt: Ved køb for over 400,- kr. er fragten gratis inden for Danmark (op til 15 kg).
- Udland: Vi leverer kun til GLS-betjente områder i Danmark, Sverige, Holland og Tyskland (max 15 kg pr. levering). Fragten tillægges ved afslutning af købet.
Hvis du bor uden for GLS' normale leveringsområde, eller hvis din vare overskrider kravene til mål og vægt, bedes du kontakte os. Her beregnes fragten med fragtmand efter gældende takster. Tunge varer (f.eks. sliksten, lerduer, våbenskabe) sendes ligeledes med fragtmand efter gældende takster.
For varer sendt uden for Danmark gælder de 14 dages returret også, men her påhviler det køber at afholde alle returomkostninger, ligesom køber er ansvarlig for rettidig returnering og varens stand under transporten.
Gratis ombytning (Nationalt)
Ønsker du at ombytte din vare til en anden størrelse eller model (gælder kun i Danmark), skal dette meddeles til os via info@michaelsjagt.dk. Vi betaler returfragten for den vare, du ønsker at ombytte, og fremsender en returlabel sammen med den nye vare. Du kan ombytte frit én gang pr. oprindelig ordre.
Svarer den ombyttede vare ikke til dine forventninger, kan du fortryde købet senest 14 dage efter modtagelsen af den nye vare. Ved efterfølgende ren returnering modregnes en returfragt på 49,- kr. i dit tilgodehavende.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, hvis der er tale om flere forskellige varer bestilt i én ordre, men leveret enkeltvis.
Du skal inden 14 dage fra modtagelsen give os klar meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen kan gives pr. mail til info@michaelsjagt.dk. Du kan også hurtigt og nemt benytte vores fortrydelsesknap, som du finder placeret helt nede i bunden på webshoppens forside. Her finder du ligeledes adgang til at hente en returlabel.
Egenbetaling af returfragt: Det er ikke gratis at fortryde et køb. Du afholder selv de direkte udgifter i forbindelse med varens returfragt. Hvis du benytter den returlabel, der er tilgængelig via fortrydelsesknappen i bunden af vores webshop, modregner vi 49,- kr. i dit tilbagebetalingsbeløb.
Uafhentede pakker: Du kan ikke fortryde købet blot ved at nægte modtagelse eller lade være med at afhente varen uden at give os besked. Hvis en pakke returneres uafhentet fra en pakkeshop uden forudgående besked, vil vores faktiske udgifter til returfragten (49,- kr.) blive modregnet i dit returbeløb.
Delvis fortrydelse
Du har ret til at fortryde en del af dit køb. Du behøver ikke at returnere hele ordren, hvis du kun har fortrudt enkelte varer. Ved delvis fortrydelse refunderes prisen for de returnerede varer, og du afholder selv de direkte udgifter til returfragten (f.eks. ved modregning af 49,- kr. ved brug af vores returlabel).
Returnering og varens stand
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.
- Vigtigt: Returvarer skal leveres direkte til vores erhvervsadresse (Porthusvej 127, 5700 Svendborg) og ikke til en pakkeshop.
- Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering til dig, og indtil vi har modtaget den retur.
- Manglende eller beskadiget original emballage kan udgøre en værdiforringelse. For at være sikker på at få hele købsbeløbet retur, anbefales det, at varen returneres i intakt original emballage.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover dette, betragtes den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi betalingen modtaget fra dig. Returfragten på 49,- kr. påhviler dig som kunde og modregnes i det beløb, vi betaler tilbage, såfremt du har benyttet vores returlabel. Ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en dyrere leveringsform end vores standardlevering refunderes ikke.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du skriftligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremvist dokumentation for at have returneret den. I tilfælde af værdiforringelse fratrækkes denne ligeledes købsbeløbet.
Særligt ved tungt gods og våben: Ved returnering af tungt gods (f.eks. våbenskabe) samt våben, våbendele og ammunition, sker returneringen altid for købers egen regning og risiko. Vi hjælper gerne med at opsætte en godkendt transportaftale, hvorefter de faktiske transportomkostninger modregnes i din tilbagebetaling.
Returadresse for alle returneringer:
Michaels Jagt & Fiskeri A/S
Porthusvej 127
5700 Svendborg
Reklamationsret
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb. Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det is et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug, manglende vedligeholdelse eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere inden for "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opstået, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger (her betaler du naturligvis ikke de 49 kr. i returfragt). Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Bemærk: Vi modtager hverken pakker uden omdeling (f.eks. til pakkeshop) eller pakker sendt pr. efterkrav.
Persondatapolitik (GDPR)
For at du kan indgå aftale med os på webshoppen, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Michaels Jagt & Fiskeri A/S og opbevares i fem år i henhold til bogføringslovens krav, hvorefter oplysningerne slettes.
- Den dataansvarlige på michaelsjagt.dk er ejer/indehaver Lars Olsson.
- Oplysninger afgivet til Michaels Jagt & Fiskeri A/S videregives eller sælges under ingen omstændigheder til tredjemand.
Som registreret hos Michaels Jagt & Fiskeri A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: webshop@michaelsjagt.dk.
Salg af våben og ammunition
Alle tilladelser skal søges digitalt på Politiets hjemmeside med MitID. Våben og ammunition skal som udgangspunkt afhentes i butikken.
Våben og ammunition kan dog sendes med specialtransport via en godkendt våbentransportør efter gældende fragtrate på ca. 500,- kr. til bestemmelsesstedet. Våben sendes altid først, når den gyldige tilladelse er godkendt og på plads.
- Haglgevær: Kræver gyldigt jagttegn eller SKV-godkendelse.
- Riffel: Kræver både gyldigt jagttegn og særskilt våbentilladelse til det specifikke våben. Kopi af tilladelse, jagttegn og billed-ID kræves forevist og registreres i våbenbogen.
- Købers anmeldepligt: Ved køb af glatløbede våben skal DU som køber anmelde erhvervelsen til Politiets Våbenkontor inden for 8 dage.
- Håndvåben: Kræver SKV-tilladelse, som søges igennem din skytteforening.
Våbenopbevaring
Vi tilbyder opbevaring af våben i kortere perioder i det omfang, vi har lagerplads til det. Våben, der indleveres til opbevaring, skal være korrekt registreret, og ved riflede våben skal der fremvises gyldig våbentilladelse. Kontakt os telefonisk eller i butikken for nærmere aftale. Prisen udgør 50,- kr. pr. uge pr. våben.
Bestilte varer til afhentning i butik ("Click & Collect")
Såfremt bestilte varer til afhentning i butikken ikke er afhentet senest 7 dage efter bestillingen eller det aftalte afhentningstidspunkt, annulleres ordren automatisk.
Erhvervskøb (B2B)
Hvis du handler som erhvervsdrivende, gælder følgende vilkår:
- Der ydes ingen fortrydelsesret på erhvervskøb.
- Reklamationsretten er fastsat til 12 måneder fra fakturadato.
- Ombytning eller reparation forlænger ikke reklamationsperioden.
- Fragt- og transportomkostninger i forbindelse med en reklamationssag afholdes fuldt ud af køber.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@michaelsjagt.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en fælles løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, såfremt betingelserne herfor er opfyldt:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage via EU-Kommissionens online klageportal her:
Handelsbetingelserne er senest opdateret: 23.06.2026